Hjerteudredning

Lørdag d. 12/8-2023. Starter dagen kl. 6 med 28 km løbetræning, hjemme i +3 timer og gør klar till endnu en løbetur til Hedensted. Går de sidste 1000m til stadion da jeg er træt og beslutter ikke at løbe hjem. Ved ankomst sætter jeg mig på en bænk hvor det straks sortner for øjnene, efter nogle min går jeg 5-10m over til boden og køber en cola. På vej retur til bænken besvimer jeg, falder og slår ansigtet i fliserne. Vågner efter 30-40 sek. omringet af folk som hjælper og ringer efter ambulancen. Kommer med på skadestuen og bliver tjekket igennem hvor man ved et EKG opdager en rytmeforstyrrelse af hjertet.

Indlægges på hjertemedicinsk til overvågning natten over, hvilket er fint og forståeligt. Føles trygt at man lige sikre sig der ikke er noget alvorligt galt. På afdelingen tages blodprøver som viser kraftig dehydrering men jeg har det fint og sover med et saltvandsdrop samt formodning om at komme hjem søndag. På stuen ligger Rene som er 9 år ældre end mig selv, fin fyr som har været indlagt i 3 uger og venter grønt lys til en operation. Vi snakker fint og det føles efter omstændighederne fint at være indlagt, jeg skal jo kun lige sove en nat og hjem.

Søndag d. 13/8

Vågner tidligt, står op og går ud efter morgenkaffe sammen med Rene. Har det fint og er ved godt mod, forventer jo at skulle hjem :-)

Sygeplejersken kommer og måler blodtryk, temp. Osv og det ser fint ud. Kort efter kommer de og tager et nyt EKG samt foretager en UL scanning af mit hjerte. Rart at opleve de er grundige, men samtidigt er der også en tanke i mig som siger Anton du kommer ikke hjem idag! Dette viser sig at være korrekt, lægen som scanner mig kommer og fortæller at de hen over natten fortsat har set nogle rytmeforstyrrelser som de ikke er helt sikre på. Det kan være Borrelia som følge af 3-4 uger gamle flåtbid, det kan være grundet dehydrering eller en anden hjertesygdom. De er som sådan ikke bekymrede men vil gerne beholde mig til mandag for at overvåge hjertet længere tid og konfererer med specialister på AUH. Det er lidt en øv følelse men ok, jeg har besøg af min mor som kommer med lidt tøj, en computer og noget læsestof. Søndagen går ganske ok og humøret er fint alt taget i betragtning, Rene har besøg af familien som ser AGF spille bold, kom så de hviie! Søndagen er gået ganske fint og nu er det godnattid.

Bliver vækket midt om natten af to sygeplejersker som spørger om jeg er ok? Ja jeg har det fint, ok siger de og går igen. Mystisk hvad de sku vække mig for!

Mandag d. 14/8

Bliver vækket tidligt af sygeplejersken som skal skifte batteri på min hjerteovervågning, lidt senere kommer hun og måler blodtryk osv. Humøret er fint og morgenkaffen indtages på altanen med udsigt over fjorden :-) Nu møder div. Terapeuter ind på job og jeg hilser på en af dem, Helle min veninde kommer op og siger hej under morgenmaden og vi får en god snak om hvad der sker samt løst og fast!

Både Rene og jeg får taget blodprøver og venter spændte på svar, Rene håber på gode resultater som giver grønt lys til operation og jeg håber på grønt lys til at komme hjem. Midt på formiddagen får Rene det gode svar og er naturlig super glad :-) Jeg glæder mig på hans vegne og samtidigt venter jeg i spænding på stuegang og afklaring på hvad der skal ske. Tiden går og jeg kan godt mærke humøret bliver mere og mere presset, for hvorfor hører jeg ikke noget? Det bliver middag og Rene prøver at få mig med ud og spise, lysten er der ikke da jeg har rigtig svært ved at være i uvisheden. Det er vildt svært at forholde sig til at gå rundt på en afdeling blandt ældre mennesker som er synligt syge og selv føle sig ok, men alligevel have hjerteovervågning på selv og ikke vide om man skal hjem, ha lavet flere undersøgelser og evt hvor eller hvornår!

Nå jeg får taget mig sammen til at spise lidt, men humøret er meget presset, jeg føler mig malplaceret og fanget i magtesløshed :-(

Efter at ha gået et utal af runder på afdelingen bliver jeg endelig kontaktet af en sygeplejerske som vil scanne mit hjerte på ny. I samme øjeblik kommer overlægen og fortæller lidt info om hvad de har set og tænker indtil videre. Der er tale om at mit hjerte springer et enkelt slag over ind imellem men ikke noget farligt som sådan, det kan forekomme som følge af god fysisk form. Dog er der bekymring i forhold til at jeg besvimede lørdag og derfor vil de undersøge lidt yderligere, samtidigt har de stadig ikke svar på om det kan være borrelia. Nå men overlægen siger han vil snakke med specialisterne på AUH mens jeg bliver scannet og vende tilbage til mig efterfølgende.

Ventetiden efter scanningen føles utrolig lang nærmest som dage selvom der måske kun går 2 timer. Jeg traver hvileløst rundt på gangen og ser klokken passere 16:15 tænker har han glemt mig eller hvad pokker sker der? Nu møder jeg en sygeplejerske på gangen som siger ja Anton der skal jo ikke ske det store i aften! Øhh nej det ved jeg ikke, har jo ikke hørt fra overlægen. Nå okay, han har ellers lavet et notat i din journal, men er gået hjem. Anton du skal blive til morgen, men jeg kommer lige og fortæller mere uddybende om lidt. Jeg får spist lidt aftensmad og skrevet rundt til de nærmeste med en status, ja ihverfald den smule jeg kan give af status :-(

Det er utrolig svært at samle sig og tænke klart, jeg ved jo inderst inde godt at jeg nok skal komme hjem og det er fint man tager tingene alvorligt og tjekker alt. Men det føles som at være fanget i stort mørkt rum fyldt med usikkerhed, ubesvarede spørgsmål og rastløshed.

Jeg får snakket med sygeplejersken som fortæller at planen umiddelbart ser ud til at være jeg skal blive en nat mere så lægerne har noget mere overvågning samt kan få svar på den mulige borrelia infektion. Her efter er det planen jeg skal hjem men med hjerteovervågning 24/7 i syv dage!

Alting føles surealistisk svært at håndtere, er både rasende og utrolig ked af det på en og samme tid. Men jeg kan ikke gøre andet end slappe af, vente og håbe på lysere tider lige om hjørnet. Jeg får snakket lidt i tlf. og grædt de værste tårer ud, det hjælper kortvarigt og giver en smule mod på endnu en nat.

Ved 19 tiden kommer min kammerat Malle forbi med en kold cola og noget selskab, det er virkelig skønt med en snak om hele situationen men mest af alt også en masse hyggesnak som ikke handler om sygdom eller hjerteproblemer.

Tirsdag d. 15/8

Jeg vågner tidligt og glæder mig over udsigten til at komme hjem, nu venter blot en stuegang og udlevering af den hjerteovervågning jeg skal bære hjemme den næste uge. Da jeg endelig får lov at tage hjem er det en kæmpe befrielse at gå ud af hovedindgangen og hjem. Dagene efter føles ambivalente da jeg føler mig ok, men der hænger stadig et hvad nu hvis! 

Det hele ender heldigvis med at de konkludere der ikke er behov for yderligere udredning eller behandling. Jeg var besvimet grundet voldsom dehydrering og ved et tilfælde fandt man en mindre men ufarlig rytmeforstyrrelse, så jeg fik grønt lys til at fortsætte mit med en masse løb som jeg elsker :-)